Københavns Handelsstands Klub (KHK)
KØBENHAVNS HANDELSSTANDS KLUB (KHK) Københavns Handelsstands Klub blev stiftet 27. oktober 1841 og var igennem mange år det naturlige samlingssted for hovedstadens ledere og medarbejdere inden for handel og andre liberale erhverv. I slutningen af Klubbens levetid blev aktiviteterne udført i et nært samarbejde med FDC (Foreningen af Danske Civiløkonomer). KHK blev endeligt afviklet på sin 150-års dag i forbindelse med en fest på det daværende Restaurant Nimb. En kort gennemgang af Klubbens historie findes i "Historien om danske civiløkonomer" side 319-331, der blev udgivet af Civiløkonomerne i forbindelse med deres 50-års jubilæum i 2004. |
Senest ajourført: 26-08-2023