Ejendommen Købmandsbo
EJENDOMMEN "KØBMANDSBO" Ejendommen, beliggende Frederikssundsvej 106 A-C, blev indviet og taget i brug 5. september 1931, og er i dag klassificeret som bevaringsværdig i klasse 4. De 30 lejligheder - 25 2-værelses på 71-79 m2 og 5 3-værelses på 104 m2 - var fra starten friboliger, indtil krav fra Københavns Kommune 1981 om beskatning af friværdi medførte huslejebetaling - til gengæld en efter forholdene ret lav husleje. Ejendommen blev i 1998 overdraget til KHK´s Legat af bl.a. skattemæssige årsager. Både ejendom, boliger og have vedligeholdes løbende og har tidssvarende standard og stand. Til ejendommen hører en Pavillon , der kan rumme op til 50 personer og anvendes til beboerarrangementer, fester, møder mv. Kælderen er indrettet med kontor, vaske- og tørrerum, motionsrum,billardstue, mødelokale, køkken, gæsteværelse mv. Udlejning finder sted med udgangspunkt i ejendommens venteliste for medlemmer. | ||
Senest ajourført: 26-08-2023